Præparationsprincipper
Valg af bor er et af de vigtigste parametre for at opnå en vellykket præparation.
Det rette valg afhænger af udgangspunktet og kan variere fra tandlæge til tandlæge. Nogle borsæt lægger op til, at man laver en standardiseret præparation med fokus på effektivitet og hastighed. Denne tilgang kan vi dog ikke anbefale.
De nye innovative materialer giver tværtimod god mulighed for at lave substansbevarende præparationer. Nedenfor skitserer vi generelle præparationsprincipper, der kan hjælpe dig på vej, og har du spørgsmål, er vi altid klar til at hjælpe.
Korrekte præparationsprincipper
Afslutningen på præparationen bør være en chamfer/afrundet skulder i varierende bredde afhængig af situationen. Mest mulig af præparationen bør holdes i emalje hvis muligt, da vi kan bonde forudsigeligt stærkt og længe til emalje (gælder især glaskeramik såsom Empress og e.max Press/CAD). Jo mere af præparationen, der er i emalje, jo mindre behøver vi at tænke på mekanisk retention. Derudover skal alle indre kantvinkler være mest muligt afrundede, så kærvsnit undgås. Præparationen skal være jævn, glat og “flydende” og bør poleres med en poleringsdiamant eller tilsvarende. Der kan med fordel afsluttes med en endnu finere polering, fx med en plastpolerer. Fordelen ved den fine polering er, at præparationen bliver lettere at aflæse, men der opnås også en højere bindingsstyrke til en glatpoleret overflade end til en mere ru overflade.
Ukorrekte præparationer
Det er vigtigt at undgå 90 graders vinkel mellem præparationsgrænsen og den aksiale del af præparationen. “Fiskekrog” (J-Hook) skal undgås, da det kan give problemer med at få restaureringen på plads. Underskæringer, parallelle vægge, divergerende bropiller skal selvfølgelig også undgås. På disse måder adskiller præparation til en fuldkeramisk restaurering sig ikke væsentligt fra de vante præparationer til metalkeramiske kroner og guld.
