Kundekonsulent til Sales Support

Trives du med opsøgende salg? Sætter du en ære i gode kundeoplevelser og højt serviceniveau?
Så er det måske dig, vi søger i Sales Support
Nordenta er i rivende udvikling, og vi har travlt. Det er vi selvfølgelig glade for, men vi har brug for flere kollegaer for at kunne følge med efterspørgslen. Vi søger derfor en kollega til vores Interne Sales Support afdeling, der har erfaring indenfor dentalbranchen og er serviceminded med lyst til at hjælpe vores kunder via telefon og mail.
Vi ønsker, at vores nye kollega:
- Trives med opsøgende salg – ser telefonsalg som en mulighed for at skabe resultater og gode kundeoplevelser.
- Omstillingsparat og løsningsorienteret – tilpasser sig hurtigt nye opgaver og finder effektive løsninger.
- Fortrolig med Excel – kan arbejde med lidt mere end blot de grundlæggende funktioner
- Energisk og engageret i telefonisk kommunikation – imødekommende og målrettet i samtaler.
- Taler og skriver flydende dansk – behersker professionel kommunikation.
- Mødestabil og ansvarsbevidst – sikrer, at opgaver bliver løst med engagement og omhu.
Salgserfaring er ikke et krav, men det vil være en fordel. Hvis du samtidig har god talforståelse, er du allerede godt på vej. Vi sørger naturligvis for, at du får de nødvendige redskaber, den rette viden og den nødvendige støtte til at løse opgaverne.
Vi tilbyder dig:
Et varieret job med mange forskellige arbejdsopgaver, hvor hovedfokus er opsøgende salg over telefonen. Derfor er det vigtigt at have flair for telefonsalg samt motivationen til at skabe gode resultater gennem dialog med kunder.
Dygtige kollegaer og gode kunder
At blive en del af en afdeling i udvikling
En spændende virksomhed med en flad organisation og højt til loftet
Løn efter kvalifikationer
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til timetal, det kan variere mellem 32 og 34 timer.
Lidt om Sales Support
Vores Sales Support afdeling modtager opkald og mails fra hele branchen, om alt fra produktspørgsmål til bestillinger og generel rådgivning. Desuden supporterer vi vores eksterne sælgere, deltager i diverse salgsaktiviteter, har løbende phoner-opgaver samt udbudsprojekter. De fleste af dine kommende kollegaer har en dentalfaglig baggrund som klinikassistent eller tandplejer, og vores afdeling er præget af godt humør og fællesskab.
Interesseret?
Tænker du ”det er lige mig, I søger”, så er det bare med at sende din ansøgning (kort) og dit CV hurtigst muligt.
Send til ansogforbrug@nordenta.dk.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Kristine Kyhl Schou på mail kks@nordenta.dk
Stillingen forventes besat pr. 1. maj 2025.
Vi holder samtaler løbende, så skynd dig at ansøge.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Kort om Nordenta
Nordenta er Danmarks største totalleverandør af produkter og ydelser til tandklinikker. Vi leverer over 20.000 forskellige varenumre inden for forbrugsvarer, forskelligt udstyr og indretning samt det administrative IT-system al dente.
Ligeledes har vi eget laboratorie i Silkeborg samt en landsdækkende serviceafdeling og en stor kursusvirksomhed.
Nordenta udgør 140 medarbejdere på tre lokationer i Hørning, Silkeborg og Glostrup.
Nordenta er en del af den svenske LIFCO koncern, som ejer dentaldepoter i hhv. Danmark, Norge, Sverige og Baltikum.